Som studerende er det en udfordring at finde en beauty-rutine, der passer til det stramme SU-budget. Det kan være en dyr affære at se godt ud – men det behøver det heldigvis ikke at være. Her er 3 gode tips til at spare penge på skønhed.
Tilbage i 2012 var der en del debat om danske studerendes faglige niveau og mangel på motivation. Men hvordan ser det ud i dag?
En specialøl koster nemt over 20 kr. i et supermarked, men livet på SU behøver ikke være ensbetydende med billige dåsebajere.
Her er 3 fantastiske øl til SU-venlige priser:
1. Økologisk pilsner fra Royal
Pilsner er nok den øltype, hvor der er mindst smagsforskel mellem de forskellige varianter. Royals økologiske pilsner har dog lidt mere smag end mange andre pilsnere og det er uden at sprænge budgettet.
2. Uglens ale (fås i Aldi)
Bryggeriet Vestfyen producerer både en række specialøl såsom Willemoes og flere billige mærker. Et af disse billige mærker er “Uglens” og især Uglens ale er en rigtig god øl til prisen. Smagsmæssigt ikke langt fra sin markant dyrere storebror, Willemoes ale.
3. Royal stout
I den mørkere ende af smagsbarometret finder vi Royal stout. Det er ikke nogen discount øl, men den er billigere end de fleste andre gode stouts og den er rigtig god værdi for pengene. Fyldig og med masser af smag, men uden at blive for tung.
Bonustip: Bryg din egen øl
Hvis du interesserer dig for øl, kan du også brygge din helt egen specialøl. Det koster lidt at komme i gang (ca. 500,- eller opefter afhængig af dit ambitionsniveau og valg af udstyr), men derefter kan du til gengæld brygge ret billige specialøl. Du kan læse mere om hvordan du kommer i gang her.
Du er lige blevet færdig med gymnasiet (eller tilsvarende uddannelse) og verden er fuld af muligheder, men hvordan får du mest ud af dit sabbatår?
Her får du en top 3:
1. Få et job så du kan spare nogle penge op
Det lyder måske kedeligt men en opsparing er for de fleste forudsætningen for at man kan lave nogle af de lidt sjovere ting i sit sabbatår.
Derudover kan et job give værdifuld erfaring og måske samtidig øge motivationen for at læse videre efter sabbatåret.
2. Tag ud at rejse
Det er nu du har muligheden for at tage på en længere rejse. De færreste får det gjort når først de er startet på en længerevarende uddannelse.
En mulighed er også at kombinere punkt 1 og 2, så du arbejder i udlandet. Det kan både give store oplevelser og i høj grad gavne dit cv.
3. Slap af og tag det roligt
Frivilligt arbejde, højskoleophold, fest, dyrke en hobby eller forfølge en drøm. Det er fantastisk med de mange muligheder, men det er også naturligt nok at blive overvældet og måske endda stresset over alle disse muligheder.
Derfor er det sidste (og måske vigtigste) punkt på denne liste, at du skal huske at slappe af og tage det roligt. En gang imellem er det okay, at spille PlayStation en hel dag, eller lave en wellness-dag med ansigtsmaske og fodbad 🙂 Snart starter et nyt studie med masser af opgaver, så det er også nu at du har mulighed for at geare lidt ned.
Men samtidig bør du også være bevidst om ikke bare at spilde hele dit sabbatår.
Fremtidens uddannelse ligger på nettet
Der er blevet talt om det i årevis, men nu har coronakrisen for alvor vist, at fremtidens uddannelse ligger på nettet. Men der er et “men”.
Hele uddannelsesområdet blev tvunget til at tænke i nye baner under corona-lockdown i foråret. Lige fra folkeskoler og gymnasier til universiteter og uddannelse af medarbejderne ude i virksomhederne.
For manges vedkommende betød det at undervisningen blev flyttet til nettet. Corona-krisen har altså for alvor sat fart på en udvikling, som har været undervejs i flere år.
Nogle steder har man oplevet at undervisningen måske ligefrem kan klares smartere og mere effektivt på nettet.
Andre steder oplever man oplever man flere ulemper. F.eks. at interaktionen mellem underviser og elever er sværere og at det går ud over elevernes engagement. Mange savner også det sociale aspekt ved at være tilstede fysisk.
Hvad mener du? Opvejer fordelene ved online undervisning ulemperne?
Danske unge er nr. 2 i verden, når man måler på, hvor mange der gør deres uddannelse færdig – kun overgået af japanske unge.
Politikerne har de seneste år lavet flere tiltag for at få de unge hurtigere i gennem uddannelsessystemet, og noget kunne tyde på, at det har virket.
Så er spørgsmålet bare, om det er en ubetinget god ting, eller om man i virkeligheden har tvunget studerende til at færdiggøre uddannelser, som de havde fortrudt.
Hvad mener du? Smid en kommentar.
De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at leje en cykel i stedet for at købe den. Men hvad kan egentlig bedst betale sig?
En ny cykel kan fås helt ned til 1.000 – 1.200 kr. på tilbud i f.eks. Bilka. Så er det også en skrabet model, men det er dog en helt ny cykel.
Til sammenligning koster det f.eks. fra 140,- pr. måned (for studerende) at leje den billigste cykel hos Swapfiets (plus 99,- i oprettelse).
Allerede efter 8 måneder overstiger prisen for at leje altså prisen ved at købe. Så hvis du regner med at skulle bruge cyklen i mere end 8 måneder er det billigst at købe en.
Derudover vil du måske kunne sælge din brugte cykel igen, så regnestykket i endnu højere grad falder ud til fordel for køb, fremfor leje.
Bemærk dog at der er tale om to forskellige cykler, som ikke nødvendigvis er sammenlignelige. En lejet cykel er heller ikke nødvendigvis en ny cykel, men typisk “så god som ny”.
Derudover kan der være andre argumenter for at leje sin cykel.
Hos Swapfiets sørger de f.eks. at din cykel altid virker. Hvis den eksempelvis punkterer eller der er noget andet galt, reparerer de den eller ombytter de den hos dig indenfor 48 timer. Du kan også få den repareret samme dag i deres butikker.
Det kan også være at du kun har behov for en cykel i ganske gå måneder. Så kan det måske bedst betale sig at leje.
Hvad skal man vælge?
Stil din selv disse spørgsmål:
- Hvor længe regner jeg med at have behov for en cykel?
- Hvor ofte havde jeg problemer med punktering osv. ved min seneste cykel?
- hvilken cykel (og service) passer bedst til mine behov?
Forhåbentlig er du nu bedre i stand til at vurdere hvad du skal vælge.
Sælg dine brugte studiebøger på nettet
Det er dyrt at købe nye studiebøger, og derfor har mange studerende fået øjnene op for at købe dem brugt på nettet.
Derfor er der også penge at tjene ved at sælge sine brugte studiebøger.
Hvor meget kan man tage for sine bøger?
Undersøg hvad andre tager for den samme bog – både brugte og nye. Som tommelfingerregel skal du regne med at prisen skal være mindst 50% lavere end en ny udgave.
Hvor lang tid tager det at få bøgerne solgt?
Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvornår på året du sætter bøgerne til salg, men hvis du ellers har sat prisen rigtigt kan de ofte sælges indenfor en måneds tid. Så sæt gerne bøgerne til salg minimum en måned før semesterstart.
Hvis bøgerne ikke er solgt indenfor en måned kan du overveje at sætte prisen ned.
Hvor kan man sælge sine brugte studiebøger?
Kvote 2 er (også) for akademikerbørn
Det er en myte at kvote 2 er adgangsbilletten til videregående uddannelser for studerende fra mindre velstillede familier.
Forskere fra Syddansk Universitet har i en undersøgelse af studerende på medicinstudiet, fundet ud af, at der ikke er større “diversitet” blandt studerende der er kommet ind via kvote 2 end der er blandt kvote 1-studerende.
Med andre ord: Kvote 2 giver ikke bedre muligheder for studerende fra mindre velstillede familier. Kvote 2 er lige så meget for akademikerbørn som kvote 1 er.
Uni-undervisning for alle
Universitetet er ikke kun for de studerende. Alle kan komme til foredrag på Folkeuniversitet og blive klogere på alt fra amerikansk politik til antiinflamatorisk kost.
Hvad er Folkeuniversitetet?
De danske universiteter udbyder hvert år flere hundrede kurser og foredrag i regi af Folkeuniversitet. Hvert universitet har sin egen afdeling af Folkeuniversitetet, og forelæsningerne foregår på det enkelte universitet.
Nogle foredrag er gratis, men de fleste kræver en mindre brugerbetaling. Derudover er der ingen adgangskrav.
Undervisere
Underviserne tæller bl.a. forskere som præsenterer den nyeste viden indenfor deres felt, men der er også foredrag hvor f.eks. skuespillere og komikere hjælper med at formidle forskningen på en underholdende måde.
Læs mere om Folkeuniversitetet og se program her: