En specialøl koster nemt over 20 kr. i et supermarked, men livet på SU behøver ikke være ensbetydende med billige dåsebajere.
Her er 3 fantastiske øl til SU-venlige priser:
1. Økologisk pilsner fra Royal
Pilsner er nok den øltype, hvor der er mindst smagsforskel mellem de forskellige varianter. Royals økologiske pilsner har dog lidt mere smag end mange andre pilsnere og det er uden at sprænge budgettet.
2. Uglens ale (fås i Aldi)
Bryggeriet Vestfyen producerer både en række specialøl såsom Willemoes og flere billige mærker. Et af disse billige mærker er “Uglens” og især Uglens ale er en rigtig god øl til prisen. Smagsmæssigt ikke langt fra sin markant dyrere storebror, Willemoes ale.
3. Royal stout
I den mørkere ende af smagsbarometret finder vi Royal stout. Det er ikke nogen discount øl, men den er billigere end de fleste andre gode stouts og den er rigtig god værdi for pengene. Fyldig og med masser af smag, men uden at blive for tung.
Bonustip: Bryg din egen øl
Hvis du interesserer dig for øl, kan du også brygge din helt egen specialøl. Det koster lidt at komme i gang (ca. 500,- eller opefter afhængig af dit ambitionsniveau og valg af udstyr), men derefter kan du til gengæld brygge ret billige specialøl. Du kan læse mere om hvordan du kommer i gang her.