De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at leje en cykel i stedet for at købe den. Men hvad kan egentlig bedst betale sig?
En ny cykel kan fås helt ned til 1.000 – 1.200 kr. på tilbud i f.eks. Bilka. Så er det også en skrabet model, men det er dog en helt ny cykel.
Til sammenligning koster det f.eks. fra 140,- pr. måned (for studerende) at leje den billigste cykel hos Swapfiets (plus 99,- i oprettelse).
Allerede efter 8 måneder overstiger prisen for at leje altså prisen ved at købe. Så hvis du regner med at skulle bruge cyklen i mere end 8 måneder er det billigst at købe en.
Derudover vil du måske kunne sælge din brugte cykel igen, så regnestykket i endnu højere grad falder ud til fordel for køb, fremfor leje.
Bemærk dog at der er tale om to forskellige cykler, som ikke nødvendigvis er sammenlignelige. En lejet cykel er heller ikke nødvendigvis en ny cykel, men typisk “så god som ny”.
Derudover kan der være andre argumenter for at leje sin cykel.
Hos Swapfiets sørger de f.eks. at din cykel altid virker. Hvis den eksempelvis punkterer eller der er noget andet galt, reparerer de den eller ombytter de den hos dig indenfor 48 timer. Du kan også få den repareret samme dag i deres butikker.
Det kan også være at du kun har behov for en cykel i ganske gå måneder. Så kan det måske bedst betale sig at leje.
Hvad skal man vælge?
Stil din selv disse spørgsmål:
- Hvor længe regner jeg med at have behov for en cykel?
- Hvor ofte havde jeg problemer med punktering osv. ved min seneste cykel?
- hvilken cykel (og service) passer bedst til mine behov?
Forhåbentlig er du nu bedre i stand til at vurdere hvad du skal vælge.